Muslimer, gør Jihad!
Som det er alle muslimer bekendt, er der
to former for Jihad: den store Jihad og den lille Jihad. Den lille Jihad
er militant, fundamentalisk og nationalistisk. Den store Jihad og det
er den dette indlæg opfordrer til er en eksistentialistisk, indadskuende
og åndelig Jihad. Den giver muslimen grund til at overveje, hvad
islam i grunden er. Den gør det muligt at leve i andre samfund og
efter andre regler og stadig vedblive med at være muslim.
Lever man i Danmark som muslim, eller for
den sags skyld i et hvilket som helst ikke-muslimsk land er det afgørende,
at man kun accepterer den store Jihad. Brugt rigtigt skaber den mulighed
for at leve et godt og berigende liv i Europa. Vi tror alle på, om
ikke den samme Gud, så dog nogle fælles åndelige værdier.
Værdier som gør det muligt for os alle, at leve i respekt
og næstkærligt med hinanden. Det er værdier, som
du må ikke begå mord, stjæle, forårsage ufred og
du skal respektere din næstes ret til det gode liv. Gør du
det mod andre, får du det også tilbage.
I Europa er det store tavse flertal af muslimer
gode mennesker, som respekterer de ovenfor nævnte værdier.
De er moderate og, som alle andre, modstandere af fundamentalisme. Det
er de fleste europæere også, det være sig til muslimsk,
kristen eller jødisk fundamentalisme.
Det er derfor, jeg opfordrer til stor Jihad.
Vi må alle, almindelige borgere, muslimer, jøder og kristne
bekæmpe denne fundamentalisme, der opfordrer til mord, at være
anderledes, at bekæmpe samfundet og for enhver pris at skabe ufred.
Den henvender sig til vore unge og får
dem ud i kriminalitet danske betjente og love er vantro og derfor er
det ok at snyde, bedrage, vise ulydighed og mangel på respekt. Men
der er kun et fåtal af muslimer, der støtter den
form for fundamentalisme men det er dem der tegner islam i Danmark.
Nu er det på tide, at almindelige muslimer vælger side,
deltager i debatten ikke mindst iblandt dem selv men også politisk
og i dagspressen. Vis at I ikke vil finde jer i at det forsvindende
lille mindretal af forbryderiske muslimer får lov til at tegne Islam
i offentligheden. Og tag diskussionen op derhjemme med jeres børn
så de forstår at det ikke er vejen til respekt og et
godt liv.
Skab aktivt en moderat euro-Islam Det kan
I gøre ved at tale frit frem ikke kun muslimske politikere som
f.eks. Naser Khader m.fl., men alle muslimer i Danmark, som vil det gode
liv for dem selv og deres børn. Gør stor Jihad og tal fundamentalistiske
imamer og organisationer, som bl.a. Hitzbut Tahrir imod. Stå fast
muslimske landsmænd! Definer selv jeres Islam og lad jeres ord komme
til udtryk. Sig nej til at modtage sort imamer fra hjemlandene. De kender
slet ikke det danske samfund og ønsker det heller ikke. Og de behøver
det ikke de har jo ikke nogen lyst til at leve her. Men det er jeres
ønske og jeres børns. Og det er vor fælles fremtid.