De menneskelige værdier og deres oprindelse: Når man arbejder med religion og filosofi, arbejder man dybest set med værdier, der af den ene eller anden grund er af betydning for den menneskelige eksistens, det være sig etik, verdenssyn, livssyn m.m. Et spørgsmål der umiddelbart rejser sig er: Hvor kommer disse værdier fra? Skaber vi dem selv? Er de skabt af Gud? Er de bare til stede i mennesket selv som følge af en genetisk proces?

Den århusianske filosof, Hans Fink, har i et foredrag netop søgt at organisere filosofiens og religionenes svar på disse spørgsmål under overskrifterne Naturalisme - Supra-naturalisme og Epi-naturalisme.
 

Begreberne:
 

• Naturalisme: Begrebet, som det bruges i denne sammenhæng, bruges om det syn, at mennesket er en del af naturen og at værdier som etisk sans, livsmening og sammenhæng m.v. er skabt af samme natur. Mennesket handler efter sin natur og alt hvad mennesket rummer er naturgivet. Således er alle værdier - som Aristoteles måske ville have sagt det - lagt i mennesket som potentiale og aktualiseres gennem den menneskelig eksistens. I vor videnskabelige verden ville vi nok kalde det et genetisk potentiale. Værdierne er således før-kulturelle, idet de er os iboende og ikke noget 'vi selv opfinder' eller 'opdrages til'.

• Supra-naturalisme: Begrebet bruges, i denne sammenhæng, om det syn, at der findes en anden virkelighed, som er større end den konkrete og som transcenderer den konkrete. Denne virkelighed er guddommelig og beherskes af en gud - en skaber. Naturen og alt hvad der er i den - også mennesket - er skabt af denne skaber. Mennesket er dog, af guden, anbragt udenfor og over naturen som en slags 'naturens statholder'. Værdierne er således også skabt af skaberen. Det er 'hans' vilje, at den troende lever efter 'hans' værdisæt. Værdierne kan forstås som overdraget til menneskene på 2 måder: a) De kan være lagt af guden i menneskets natur - (som f.eks. hævdet af skabelsesteologen K.E. Løgstrup b) De kan være givet til mennesket som et krav/tilbud, men med menneskets fri vilje til at tage imod dem eller fornægte dem  - ( f.eks. De Ti Bud).

• Epi-naturalisme: Begrebet bruges, i denne sammenhæng, om det syn, at mennesket selv skaber sin eksistens og selv skaber værdierne. Synet findes især blandt ateister, men kan formodentlig også findes blandt troende med det syn at guden skabte alt og overlod det til mennesket at skabe værdier og mening i skabelsen. Det er dog ikke et almindligt syn.Det stærkeste udtryk for dette syn findes i Nihilismen: Der findes ingen Gud og ingen objektive værdier! Det kan diskuteres om det nødvendigvis er et almindeligt syn i naturvidenskabens verden. Mange troende naturvidenskabsfolk, der arbejder med at forklare f.eks. universets tilblivelse, er overbeviste om, at et så fantastisk fænomen som 'The Big Bang' kun kan forekomme som resultat af en tanke og en plan - Guds.

 
ad Naturalisme:

• Idet de ser sig som del af naturen og, som alt andet, skabt af og i naturen, finder naturfolkene værdierne i naturen.
• Økologibevægelserne - Noah, Greenpeace m.fl. søgte fra 60'erne og frem at skabe deres bevægelse til noget, der mest kunne sammenlignes med en moderne natur-religion. Således havde de en 'moder-myte', Chief Seattle's Speech og en række riter ( i form af naturbeskyttelsesaktioner/træplantningsceremonier etc.). Deres placering af naturen over mennesket anbringer dem i naturalisme-kategorien.
• I sin egenskab af filosof, må Løgstrup anbringes i denne kategori, idet han ser de grundlæggende værdier som iboende mennesket og dermed naturgivne. (se dog også Supra-naturalisme)
• På samme måde taler Kant om en 'a priori' - mennesket iboende - værdi. Mennesket er en værdi i sig selv og ud fra menneskets iboende fornuft og 'pligt til det gode'/den gode vilje, dannes værdierne. Hvad værdierne reelt er er ikke Kants ærinde, kun den værdiskabende fornuft og pligten til det gode interesserer ham. ( Hermed kan man dog ikke helt afskære ham fra den Epi-naturalsitiske kategori.)

ad Supra-naturalisme:

• De monoteistiske religioner er alle Supra-naturslistiske, idet de ser universet og alt hvad der er i det som skabt af Gud. Hermed er værdierne også skabt af eller krævet af Gud. (Det skal bemærkes at Buddhismen, i denne forbindelse ses mere som en religiøs filosofi, end en egentlig religion. Dog må man antage at værdierne er et 'negativt produkt af Altet' - negativt idet de er et produkt af begæret, der er alt negativts determinator )
• De polyteistiske religioner er anbragt i denne kategori, fordi de reelt taler om skabelse og og en suapra-naturalistisk eksistens. Dog må man have i tankerne, at adskillige polyteistiske religioner gør naturfænomenrne til guder, hvorved de falder ind under Naturalisme.
• I sin egenskab af skabelsesteolog, må Løgstrup siges at falde ind under denne kategori. Nok siger han som filosof at de grundliggende livsværdier ( de suveræne livsytringer) er naturgivne, men i kraft af at han - som teolog og religiøst menneske -  ser naturen som skabt af Gud, anlægge han et Supra-naturalistisk syn.
• Fundamentalister tager Genesis bogstaveligt, hvorfor de klart er Supra-naturalister.
• Også åbenbaringsteologer falder i denne gruppe, idet de ser Biblen som Guds ord og Gud som skaberen af alt. Dog  må man bedrive en vis eksegese for at finde Guds vilje i teksten.
• Eksistensteologerne ser det religiøse og værdierne som resultat af et valg, som det enkelte menneske træffer og burde således klart anbringes i kategorien, Epi-naturalisme. Imidlertid sker valget i kraft af en dialog med Gud, hvorfor man må sige at der til grund for valget lægges en Supra-naturalsitisk referenceramme. Eksistensteologerne optræder derfor i begge kategorier.    

ad Epi-naturalisme

• Ateisme/nihilisme er anbragt i denne kategori fordi afviser enhver form for guddommelig eksistens. Nilhilismen afviser enhver form for objektive værdier og er således rendyrket Epi-naturalisme. Ateismen kan dog diskuteres, idet man kan støde på ateister, der vil hævde at naturen på sæt og vis er hævet over mennesket og således vil kunne finde naturgivne værdier (cf. økologibevægelser)
• Eksistentialisme er klart Epi-naturalistisk, idet eskistentialister vil hævde at alle værdier er resultat af valg og at der ikke er nogen objektiv/guddommelig referenceramme. En evt. objektiv referenceramme vil i givet fald være resultatet af et kollektivt valg.
• Som ateister og 'eksistentialister' hører både, Nietzsche, Marx og Freud hjemme i denne kategori. Nietzsche ville formodentlig hævde at værdierne er et produkt af drifterne og Marx at værdierne er et produkt af massernes arbejde. Freud ville sansynligvis hævde at værdierne er et produkt af af barnets kultivering.
• Utilitarismen må også sættes under denne overskrift, idet den utilitaristiske etik er teleologiske og tager udgangspunkt i en tingsliggørelse af værdierne, så de kan gøres målbare og udsættes for en evaluering. Værdierne afgøres af flertallets behov ud fra devisen: mest mulig lykke for flest mulige.