Spørgsmål til naturfolk og fænomenologi

1) Redegør for begrebet Animisme!
Den tro, at alt i naturen er besjælet. Alt, også døde ting, har energi, liv samt en sjæl. En opfattelse, der hænger sammen med åndetro.

2) Redegør for begrebet Totemisme!
Totemisme: Alt i naturen er i familieskab og indgår i den fælles manasfære.

3) Redegør for begrebet Shamanisme!
Shamanisme er en kult der ledes af en shaman: åndemaner. Shamanen findes hos sibiriske jæger- og nomadefolk. Han har efter en lang og streng læretid udviklet evnen til at gå i ekstase.  Han vælger selv at blive shaman fordi han føler han har egenskaberne. Under kulten falder han i trance når han bliver påvirket af musik og dans, og alle, inklusiv ham selv, opfatter det som at han rejser enten til himlen eller under jorden i denne trance. Shamanteltets midterpæl ses som den pille eller træ, der forbinder de tre verdener: himlen, menneskeverdenen på jorden og underverdenen

4) Redegør for begrebet Axis Mundi!
jordens centrum. I de "primitive" religioner er dette lig med "skaber" pladsen. Kultpladsen er indianernes Axis mundi, fordi det symboliserer hvor deres forfader gik da han skabte verdenen. Kultpladsen er et stykke ikke hverdag, hvor man skal bevæge sig anderledes, også er det her de forskellige ritualer er udført.
Islam har Kabaen i Mekka som Axis Mundi.

5) Redegør for begrebet Monisme!
Enhedstanken, Guds ord er gældende overalt, både religiøst og samfundsmæssigt og der er ingen adkillelse af det sakrale og det profane, eller religion - stat

6) Redegør for begrebet Dualisme!
Dualisme (latin) er anskuelser, der går ud på, at der er to slags eksistens i verden: det sakrale og profane og de holdes adskilt i f.eks. kristendommen hvor religionen tager sig af det sakrale  og staten tager sig af det profane. Politik er også statens anliggende.

7) Redegør for begrebet Monoteisme!
Monoteisme: Troen på Gud og at Gud er én.. Islam er i sin grundform monoteistisk. Alle tre store religioner: Jødedom, Kristendom og Islam forstår sig som monoteistiske ( dog har kristendommen et problem med ’tre-enigheden’.
 
8) Redegør for begrebet Polyteisme!
Polyteisme betyder, at man dyrker flere guder. Det kan f.eks. være et folkeslag der har flere afgudsdyrkelser på en gang, - f.eks. de gamle ægyptere, de gamle vikinger, grækere og hinduer.

9) Redegør for de to hovedtyper af magi!
De to typer magi der findes er sort og hvid magi. Den sorte magi er en egoistisk og individualistisk magi som i nogle henseender kan være ond. Den hvide magi er til gavn for hele folket, en god kollektivistisk magi og er faktisk det naturfolk forstår som religion.

10) Redegør for de 3 magi-metoder!
1) Del for hele : Har du kontrol med en lille del af noget kan du få kontrol med det hele!
2) Ligeartet skaber ligeartet : Ved at gengive en situation billedligt eller dramatisk, kan du genskabe situationen igen ( for eks. Hulemalerier af den gode jagt)
3) Fortid = Nutid = fremtid: En fortidig begivenhed – f.eks. skabelsesakten kan drages frem i nutiden gennem et ritual der re-aktualiserer begivenheden. Skaber kraften kommer tilstede og ’genskaber’ så at nutiden og fremtiden bliver som den oprindeligt var tænkt.

 
11) Hvorfor har kvinder ikke adgang til kultpladsen?
Kvinder har ikke adgang til kultpladsen fordi de er tabuerede, da de  på grund af deres særlige kvindelige mana kan  skade riterne, som udføres på dette hellige område.

12) Er det kun hos naturfolk at kvinder isoleres i forb. m. menstruation/fødsel?
Nej, under jødernes udvandring fra Egypten var der kvindelejre, som lå et stykke fra hovedlejren, hvor kvinder flyttede ud hvis de var gravide eller havde menstruation

13) Hvad er en myte?
Ordet myte stammer fra græsk og var det sidste og afgørende ord om menneskelivet. Myten var en sandhedsåbenbaring. Senere mistede den sin sandhedsværdi da den blev fortrængt af historieforskningen og blev betragtet som det pure opspind.
Mytens sandhed beror ikke på, om de hændelser, der omtales, er faktiske begivenheder. Den udtaler sig ikke om, hvad der skete et eller andet sted på et eller andet tidspunkt. Den udsiger en sandhed om menneskelivet som sådant.

14) Hvad er et ritual?
Et ritual er dramatisering af en myte, og det udføres på en kultplads.

15) Redegør for to hovedformer blandt myter!
Der er to hovedformer blandt myter: Den kosmogoniske myte handler om skabelsen og om
hvordan alt er blevet til. Den kosmologiske myte handler om universets og naturens sammenhæng/orden. Dvs. hvorfor gør vi hvad vi gør?

16) Redegør for Van Gennep’s overgangsritual-model!
Van Gennep's teori omhandler den overgang der f.eks. kan ske fra barn til voksen (Bar Mitzwah). Der er meget vigtigt at man kommer af med den barnlige mana og lærer at opføre sig som et voksent individ og fralægger sig alle sine barnlige sider. Teorien er delt op i følgende tre faser:

Initial-fasen      -      Liminal-fasen        -        Final-fasen

I initial-fasen forlader mennesket sin gamle mana og dermed sit gamle liv. Personen der gennemgår overgangen (initianden) isoleres fra samfundet for ikke at ødelægge det kosmos, der er i klanen/stammen. Den tid han/hun er isoleret bruges på at tage fuldstændig afsked med den gamle mana. Og den "gamle" person tager afsked med den sørgende familie. Man forstås rituelt som værende afgået ved døden.

I liminal-fasen er man i det sakrale, det hellige. Her lærer man om de krav og normer der er ved den nye mana/eller den ny status.. Under liminal-fasen mærkes initianden også fysisk, det kan ske med tatoveringer, piercinger og lignende så alle kan se at man har opnået en ny status..

I final-fasen er man igen tilbage i det almindelige dagligdagsliv. Her indtræder man på sin nye plads i samfundet med ny identitet og ny mana. – Nu forstås man som genfødt!!!

17) Hvad er et overgangsrituals funktion?
En funktion som fører det enkelte individ over i et nyt livsstadie. Ritualet sikrer adskillelse af mana og at man under processen ikke ’farer vild’.

18) Hvad er kult - og hvad er kultens funktion?
Kulten består af den gruppe som er tilhænger af religionen/kulten. For naturfolkene er det et livsnødvendigt arbejde at udføre kulten. Kultens funktion er at opretholde jordens cyklus. Dette sker ved gudedyrkelse på kultpladsen. Kultpladsen er et helligt område, adskilt fra hverdagslivet. Ceremonier på kultpladsen påvirker naturen til at følge dens cyklus.
Alle religioner har en kult, f.eks nadver, konfirmation, Hajj, omskærelse

19) Forklar begrebet 'do ut des'!
Jeg giver for, at du skal give. Dvs. Jeg ofrer eller beder til Gud  med forventningen om at få noget igen.

20) Redegør for begrebet tabu og giv et eksempel!
Tabu betyder "urørlig", "forbudt", "farlig" og bruges om stærkt manafyldte ting eller steder. Ordet tabu er det samme som mana bare med modsat fortegn, det er farligt at komme i nærheden af for almindelige mennesker. Et eksempel på dette er en høvding på krigstogt, som efterlader sine madrester, hvorefter en slave finder det og spiser det og som resultat af sin tabuoverskridelse dør.

21) Er tabu-overholdelse en privatsag? – begrund!
Nej! .- en tabuoverskridelse kan få konsekvenser for hele klanen/stammen/folket
Hvis man ikke overholder tabureglerne vil det medføre død eller ulykke, ligegyldigt om det er bevidst eller ubevidst reglerne overtrædes.

22) Redegør for naturfolks tidsbegreb/historiesyn og sammenlign med det jødiske/kristne!
Naturfolks historiesyn/tidsbegreb er cyklisk – dvs. der er ingen begyndelse (skabelse) og ingen ende (dommedag) – man har reinkarnation og kan genfødes i det uendelige
Jødedom/kristendom/Islam har  lineært tidsbegreb/historiesyn – dvs der er en begyndelse og en afslutning.
 
23) Hvorfor er især menses, abort og fødsel tabuiseret?
Menses, abort og fødsel er især tabuiseret pga. de tilhører ”den livsgivende mana”. Kvinden skaber liv, og dette kræver naturligvis en meget kraftig mana , derfor er disse elementer tabu.

24) Hvordan er menneskets rolle i naturen- og dyrenes?
Naturfolk ser mennesket som en del af den verden, der omgiver det. Både mennesker, dyr samt bjerge og floder har livskraft i større eller mindre grad. Denne kraft betegnes som "mana". Mana kan man møde oversat til "hellig", "kraftfyldt", "sjæl", "ånd" og "medicin".
Menneskets rolle er at være Shaman/præst for naturen og sikre kosmos i naturen.
Dyrets rolle er at være føde for mennesket osv.
 
25) Redegør for begrebet etnocentrisme!
Etnocentrisme: Mennesket ser sig selv som det rigtige menneske. Alle stammer ser sig selv som etnocentrisk de rigtige mennesker. Det vil sige de andre ikke er rigtige mennesker. Det gør at folkene får xenofobi (angst for andre mennesker/kulturer), hvilket kan føre til racisme

26) Hvad sker der med naturfolksmennesket når han dør?
Når et fra naturfolksmenneske dør bliver han til "forfader" og hans mana/sjæl går tilbage til, hvad man kunne kalde "en pulje af slægtskraft", hvorfra den genfødes i de nyfødte. ( Reinkarnation)

27) Hvad sker der med jagtdyret når det dør?
Efter dyret er nedlagt og spist bliver en del af det ofret til naturen igen, så dyrets mana kan vende tilbage til sjælekraftspuljen og på ny blive genfødt.

28) Hvad er menneskets rolle i jagtdyrets død?
De skal sørge for, at dets mana/sjæl bliver sendt tilbage til sjælekraftspuljen.

29) Forklar begreberne Naturalisme – Supra-naturalisme og Epi-naturalisme.
Naturalisme: bruges om det syn, at mennesket er en del af naturen og at værdier som etisk sans, livsmening og sammenhæng m.v. er skabt af samme natur. Mennesket handler efter sin natur og alt hvad mennesket rummer er naturgivet.
Supra-naturalisme: Naturen og alt hvad der er i den - også mennesket - er skabt af Gud. Mennesket er dog, af guden, anbragt udenfor og over naturen som en slags 'naturens statholder'. Værdierne er således også skabt af Gud
Epi-naturalisme: Mennesket har selv skabt sin eksistens og skaber selv værdierne. Derfor er mennesket selv Gud. Og skal kun stå til regnskab for sig selv. Synet. Epi-naturalisme findes især blandt ateister.