1. Kristendommen kan siges at tage udgangspunkt i 2 vidt forskellige religiøse syn, hvilke?

Kristendommen er af Paulus udformet på basis af den monistiske jødedom blandet med dualistiske græsk-hellenistiske ideer om en frelser udsendt af guden for at fri den gode sjæl fra det jordiske kødelige fangenskab. ( Bl. A. også ideernes fald)

2. Hvorfor er Kristendommen dualistisk, når jødedommen er monistisk?

Det dualistiske syn i kristendommen stammer fra det græsk hellenistiske! Samt fra Jesu udsagn: ”Giv Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er.” Alts å adskillelse af  det religiøse go det statslige.
3. Giv tre eksempler på det dualistiske syn i Kristendommen!

Himmel >< jord. Stat >< religion . Krop/det kødelige ><  ånd/sjæl.

4. Hvilke 3 forskellige udtryk for messiasskikkelsen har været brugt omkring Jesus?

Guds søn – Messias – Guds søn
5. Kristendommen opererer med to typer gudsrige, hvilke og hvordan skal de forstås?

Kristendommens to Gudsriger er Det hinsidige og Det dennesidige. Det hinsidige er det liv som kommer efter døden, det himmelske liv. Det dennesidige er et nuværende liv. Med dette udtrykkes at guds rige er indført af Jesus i form af den kristne menighed

6. Som følge af overnævnte frelses man også to gange i kristendommen, hvornår og hvordan skal det forstås?

Mennesket er sat på jorden for at lide og kan kun blive frelst hvis personen er døbt og senere skal man selv sige ja til Gud ved ens konfirmation. Dernæst skal man være oprigtig i sin tro og man skal have troen når døden indtræder for at kunne blive frelst.
Man frelses således ved sin dåb + tro og indtræder i Gudsriget = den kristne menighed og endeligt ved sin død, når man indtræder i paradis.

7. Hvordan adskiller det kristne hinsidige Gudsrige sig fra det jødiske?

Det kristne hinsidige Gudsrige er i paradis i himlen, og det er kun der man kan finde lykken. I modsætning til kristendommen findes lykken i jødedommen på jorden, og det jødiske Gudsrige bliver genetableret på en nyskabt jord.

8. I Jødedommen frelses man på grund af tro + handling, hvordan frelses man i kristendommen?

I kristendommen bliver man frelst ved hjælp af tro + dåb – uanset handlinger, hvorved man bliver kristen. Der er to forskellige syn på hvem der kan opnå frelse. Hos provokationskristendommen gælder den for alle, hvor den hos investeringskristendommen kun gælder for de kristne.

9. Beskriv Gudsriget ud fra et jødisk syn!

I modsætning til kristendommen, hvor gudsriget er i himlen, vil Gudsriget, ud fra et jødisk syn, være på en genskabt jord. Jerusalem skal være tempelbyen, der rejses af Gud så højt over jorden at dens lys ses over hele jorden. Det er ikke kun jøderne som bliver frelst og kommer til gudsriget. Nej, ALLE kommer i Gudsriget og jødernes rolle vil da være at lære verdens ikke-jødiske befolkning om Herren og Herrens love, som et folk af præster.

10. Ud fra et kristent syn?

Det kristne gudsrige opfattes som et "hinsides" , hvor vi kommer hen når vi har udstået vores straf på jorden. I himmeriget er der ingen synd, men evigt liv.

11. Hvordan kan Jesus bindes til Adam?

Adam bragte synd i verden, og dette betyder  tab af evigt liv. Jesus ofrer sig for menneskeheden, for at fjerne arvsynden. Dermed får man et evigt liv efter døden og mennesket er ført tilbage sin tilstand før syndefaldet.

12. Hvordan var Pauli syn på loven?

For Paulus er det klart, at Jesus vil komme tilbage og opfylde Messiasprofetien om den endelige Dommedag, hvor det onde helt skal tilintetgøres og de frelste skal i himlen og at han selv vil leve for at se det. Vi befinder os i denne tid i de sidste dage, hvilket formodentlig er grunden til at Paulus ikke skriver en 'hellig skrift' til brug for eftertiden, eller en kristen etik - ( jorden går jo under i morgen). Da Dommedag ikke oprandt, stod den kristne pludselig uden en egentlig 'hellig skrift' - og det var her evangelisterne kom ind. Værre var måske, at den ny-frelste kristne stod som syndfri og skulle i gang med sit liv som kristen uden en etik, der kunne fortælle ham hvilke handlinger, der var de rette for en kristen og hvilke der var forkerte. Han kunne ikke begive sig ind under Moseloven, da han iflg. Paulus derved ville blive fortabt.

13. Hvordan er Jesu syn på loven?

Jesu var en lovlydig jødisk borger. Men med bjergprædiken gjorde han op imod flere af de jødiske love – de rituelle blev for en des vedkomne suspenderet  og resten blev RADIKALISEREDE – dvs. de blev gjort til tankelove: du må end ikke tænke på at synde. Men det er vigtigt at huske at Jesus ikke – som Paulus – ville afskaffe LOVEN

14. Forklar Jesu radikalisering af Loven?

Jesu radikalisering af Loven resulterede i at den i stedet for af være en handlelov blev til en tankelov. Dermed bliver Loven umulig at overholde da man ikke kan styre sine tanker. Følgelig kunne man intet gøre for sin egen frelse og var henvist til Guds/Jesu nåde for sin frelse.

15. Hvad er paradokset omkring De 10 Bud i Kristendommen?

Kristendommen i det hele taget er enig i at man skal være næstekærlig! men problemet er bare hvordan man skal begrunde denne kærlighed. Man er enig om at dette bud er det ufravigelige bud men i sig selv former den ingen etik. Man kan jo ikke stile regler op for hvordan man skal/bør elske én.
Der findes den moralske og ikke moralske kristendom, og disse repræsenteres af:
Moralsk Kristendom:
Åbenbaringsteologer: Mener, at Gud har åbenbaret sin vilje i Bibelen, Jesu liv, De 10 Bud, + Pauli vejledninger. Etikken kommer frem ved at Helligånden fylder én og handler for én.

 og Bibel-fundamentalisterne: Disse mener, at hvert eneste ord i Bibelen er skrevet efter Guds anvisninger i visioner/åbenbaringer. Altså, alt hvad der står i Bibelen er bogstaveligt korrekt. Når det gælder De 10 Bud kan dette ikke rigtig hænge sammen, da dele af Biblen er af Jødisk afstamning og meget af det hænger slet ikke sammen med kristendommen.

Ikke-moralsk kristendom: Skabelsesteologerne & Eksistensteologerne.
Denne del af kristendommen mener, at Bibelens forskrifter ikke er specielt kristne, og dette gælder også De 10 Bud.
De mener, at Bibelens etiske udsagn ikke er tids- og situationsbestemte men samfunds/kulturbestemte.
Det interessante er at kristendommen indfører de Jødiske 10 Bud og ikke de radikaliserede bud, fra bjergprædikenen

16. Forklar kærlighedsbudet?

Da Jesus fortalte om kærlighedsbudet havde han en ”forventning” om at jorden snart ville gå under og derfor mente han at alle skulle dele ud af alt de ejede da det ikke kunne betale sig at hamstre.
Da verden så ikke gik under havde kristendommen brug for en etik som de kunne leve efter.
Det er først efter reformationen at kærlighedsbudet ”du skal elske din næste” har fået egentlig betydning. Ellers var det dåben plus troen der frelste mennesket.

17. Hvor kommer kærlighedsbudet fra?

Næstekærligheds-budet stammer fra Moseloven). Det lyder: Du skal elske din næste som dig selv". Dvs. du skal elske din næste - efter Gud - lige så grænseløst som du elsker dig selv.

18. Hvem omfattes af kærlighedsbudet iflg. Paulus? – iflg. Jesus?

Iflg. Paulus omfattes kærlighedsbudet udelukkende af de (troende) kristne, hvor Jesu kærlighedsbudskab omfatter alle mennesker.

19. Hvem bringer Jesus sit sonoffer for iflg. Paulus? – iflg. Jesus?

Det er arvesynden som Jesus tager på sig i sit sonoffer - ifølge Paulus er det eksklusivt for de kristne. Med Jesu sonoffer bliver den kristne befriet fra den synd som hele menneskeheden skulle have lidt under for evigt, men som - de der tror på Jesus Kristus - nu er befriet for.
Ifølge Jesus befrier han ikke kun de kristne men hele menneskeheden for arvesynden.

20. Forklar sonoffertanken samt hvorfra den stammer!

Sonofferbegrebet bruges om Jesus, som ofrede sig for soningen af menneskets synder. Det stammer fra den jødiske tradition med at binde sedler med alle ens synder fast i et lam/buk og jage det med synderne ud i ørkenen hvor det ville blive spist og synderne forsvinde

21. Forklar forskellen på investeringskristendommen og provokationskristendommen?
Investeringskristendom: Dette kristne syn er meget Paulinsk. Det baserer sig på Paulus forståelse om at Jesus kun døde for de kristne og derfor kun tildeler de kristne frelsen (ved nåden). Det er kun de der tror på Jesus kan få frelsen.
Synspunktet er, at man kan investere i sin fremtidige frelse ved at lade sig døbe og indlemme i den kristne menighed.
Man ser Gud som kærlig - men retfærdig - hvorfor han fordømmer de, der ikke har tro på Jesus.
Troen er en forudsætning for frelsen. Dåb og konfirmation er en betingelse for Guds nåde. Livet er ondt og skal ses på som en lidelse og som Guds prøve til mennesket. Kun den kristne er Guds barn.
Provokationskristendommen: Denne kristendom hævder, at vi alle er Guds børn, og derfor alle kan forvente nåden og frelsen. Jesus var for alle og ikke kun de kristne. Vi er alle skabt af Gud som hans børn og jordelivet er Guds gave til mennesket. Jesu tilgivelse var universel og altomfavnende.

22. Hvad er det historiske kristne syn på verden/livet/mennesket og hvor stammer det fra?

Livet er en lidelse og den verden vi lever i er en overgang til det paradis som man kommer i efter døden. Tankerne bunder i troen på arvesynden og på at Jesus tager arvesynden på sig i sit sonoffer hvorved den kristne kan komme til det evige liv igen. I dette liv hersker Satan/deet onde i det kommende kun Gud/Jesus

23. Hvilke ideer ligger i klostervæsenet og hvad er ide-grundlaget?

Et kloster var en landbrugsejendom som alle andre, større eller mindre, blot var den familie, der levede på den og af den, en familie af munke eller nonner, som brugte hele deres overskud af tid på bøn og gudstjeneste og på studier af den overleverede litteratur, Bibelen, kirkefædrene og de mange romerske forfattere, som kristendommen havde taget til sig. De fleste klostre fulgte den benediktinske ordensregel, skabt af munken Benedikt til brug for det kloster, han grundlagde år 529 på bjerget Montecassino, mellem Napoli og Rom. Benedikts regel er en mild og fornuftig regel, som undgår yderligheder og samler klosterlivet omkring de grundlæggende krav om fattigdom, kyskhed og lydighed. Fattigdom forstås her som kollektiv ejendom, den enkelte munk eller nonne ejede ingenting, kyskhed dækker seksuel afholdenhed, men dertil beherskelse i al nydelse, lydighed gælder først og fremmest ubetinget lydighed over for den abbed eller abeddisse, som klostret har valgt.
Klosterideerne bygger på Jesu liv og til dels også på dødehavssektens (en jødisk sekt på Jesu tid) livsform.
 
24. Hvorfor er der de, der læser Jesus som Revolutionær, Feminist, Socialist?

Jesus som revolutionær: Jøderne ser Jesus som revolutionær fordi han taler mod de rige magthavere i Jerusalem
Jesus som feminist: Han taler ligeværdigt med både mænd og kvinder. Eksempelvis Maria Magdalene som var luder og udstødt af samfundet.

Jesus som socialist:  Jesus praktisrede en slags kollektivisme uden ejendom eller formue - en form for Ur-kommunisme. Passe på de svage i samfundet og gi´ til dem der ikke har noget! I bund og grund "pas på hinanden".

25. Hvordan ser Paulus/Jesus på kvinden?

Jesus talte med kvinder og havde et godt forhold til kvinderne, men Paulus mente at kvinden var ond og skulle holdes på sin plads – hun måtte ikke tale i forsamlinger, de er direkte i strid med hinanden.

26. Hvad betyder Det nye testamente og hvorfor kaldes det sådan?

Det nye testamente betyder den nye pagt. Det gamle testamente handler om pagten mellem Gud og jøderne, og det nye testamente handler om ”den nye pagt” mellem Gud og de kristne gennem Jesus Kristus. Det nye testamente er for de kristne den vigtigste del af biblen. Den indeholder de 4 evangelier (det gode budskab), som er skrevet i årene ca. 70-100.

27. Redegør for det synoptiske problem!

Det synoptiske problem er opstået på grund af den historisk-kritiske forskning. Man beskæftigede sig specielt med det problem midt i 1800-tallet.
Problemet omhandler Mattæus, Markus og Lukas-evangeliernes indbyrdes litterære afhængighed. Lighederne dem imellem er nemlig så store, så man mente på det tidspunkt at de havde kendt til hinanden.
Man nåede til to-kilde hypotesen, som siger at Markus evangeliet er det ældste evangelium og at både Mattæus og Lukas har kendt til det. Mattæus og Lukas har derudover haft adgang til endnu en kilde, talekilde.
Forud for nedskrivningen af de 3 evangelier(70-90) har der været en lang mundtlig overlevering.

28. Lærer Jesus en egentlig etik?

Jesu etik byggede jvf. Bjergprædikenen på en radikalisering af Moseloven, men derudover også på en etisk praksis som - i tiden - kun finder sin sammenligning i Essærernes "Dødehavssekt".
Denne etiske praksis baserer sig  på hjemløshed ( eller hjem-nøjsomhed), familienøjsomhed (klosteragtigt liv), afstandstagen fra ejendom og rigdom, samt ikke-vold og værgesløshed.
Denne etik kan ses som en form for idealistisk Ur-kommunisme  eller den kan tolkes som den interimetik, der lod sig praktisere i forventningen om at leve i de sidste dage.
Vigtigst er dog at Jesus prædiker næstekærlighed, der ikke defineres nærmere i et etisk system.

29. Redegør for Moralsk og Ikke-moralsk kristendom!

Den moralske kristendom repræsenteres af  Åbenbaringsteologer, og Bibel- fundamentalister (herunder Indre Mission og Jehovas vidner m.fl.)
Åbenbaringsteologerne mener, at den etisk rigtige handling opstår i et samspil mellem den Gudgivne etik og den Helligånd, som den troende kristne er opfyldt af. Ifølge åbenbaringsteologerne kommer etikken fra Guds åbenbaring, dvs. Biblen.
Bibel- fundamentalisterne mener, at alt hvad der står i Biblen er bogstaveligt korrekt, og at det skal følges bogstaveligt. Dvs., at når der står, at livet er en lidelse, skal livet leves med lidelse.

Den ikke-moralske kristendom repræsenteres af Skabelsesteologerne og Eksistensteologerne.
Skabelsesteologerne mener, at Kristen moral alene er 'kærlighedsbudet', og at der ikke kan opstilles en etik/lov for dets brug. Kærlighedsbudet kan ikke gøres objektivt eller absolut, men må altid være subjektivt og relativt og afhængig af den konkrete situation, tid og sted. Ifølge dem har Gud skabt mennesket med en grundmoral, der kommer indefra - en grundmoral som er menneskets Gudskabte natur.
Eksistensteologerne mener også, at der ikke kan opstilles en objektiv kristen etik. Men i modsætning til skabelsesteologerne mener de, at moralen er hverken at finde i Guds åbenbaring eller skabt af Gud i mennesket. Verden er uden før-kulturelle værdier. Mennesket skaber selv sin moral.

30. Hvad er en fundamentalist og hvor finder han sin etik?

Fundamentalisme hører under investeringskristendommen og er Moralsk. En kristen fundamentalist er en som ser Bibelen som kristendommens urokkelige fundament. Alt er Guds ufejlbarlige ord, dikteret de enkelte forfattere af Helligånden. Alle modsigelser er tilsyneladende. Og alle undere samt historisk-religiøse påstande er sande. Etikken ligger fast som beskrevet i oldtiden i de ti bud.

31. Hvad er en skabelsesteolog og hvor finder han sin etik?

En skabelsesteolog er en der lægger vægt på at Gud har skabt mennesket med en bestemt grundmoral: De suveræne livsytringer. De kommer indefra og er uafhængige af kulturen og det er den som er grunden til vores barmhjertighed og tillid. En skabelsesteolog har derfor ingen objektiv eller absolut etik.

32. Hvad er en Eksistensteolog og hvor finder han sin etik?

Eksistensteologens etik er at "eksistensen kommer før essensen". Man bliver altså et produkt af sine valg eller man "producerer sig selv". Det enkelte individ pålægges selv at definere hvad det gode og det rigtige er og handle derefter, ud fra et samtidigt eksistentielt valg af Kristus "det
religiøse spring" (Kierkegaard).
De fleste eksistensteologer finder gudsriget og helvedet på jorden.

33. Hvad er en åbenbaringsteolog og hvor finder han sin etik?

En åbenbaringsteolog finder sin etik i biblen, de 10 og Pauli formaninger. Det nytestamente formulerer en etik gennem Pauli formaninger og at denne etik ikke er subjektiv eller relativ og ikke er situationsbestemt, men evig gyldig og absolut og objektiv.

34. Hvordan ser Luther på verden, mennesket, livet og hvor har han det fra?

Luther vender sig imod katolicismen og præstene. Han mener, at når mennesket bliver frelst, trænger Helligånden ind i dem. Han mener ikke, at der er noget gerningsretfærdighed, men at man ved dåben og troen på Jesus finder frelse og mennesket modtager agape, ufortjent kærlighed. Luther lever ikke efter nogen etik, da mennesket er ondt og djævlen hersker over det kødelige her på jorden. De gode handlinger, der ikke udføres i troen på Jesus, mener han ikke er gode handlinger, men syndige handlinger.

35. Hvilken betydning havde reformationen for det almindelige menneske?

Luther gjorde op med den traditionelle kirke hvilket betød at prædikerne og biblen blev oversat til modersmål. Samtidig skulle man ifølge Luther heller ikke længere betale aflad til kirken. Det betød at det almindelige menneske fik mere indblik i kristendommen og ikke længere følte sig undertrykt af kirken.

36. Hvilken betydning havde reformationen for kristendommen?

Efter reformationen blev Kristendommen delt i to grupper. Katolikker og Protestanter. Samt en masse mindre sekter og retninger

37. Hvilken paralleller kan du finde mellem den moderne jødedom og eksistensteologien m.h.t. Gudsriget?

Eksistensteologien: Vi har læst om P.G. Lindhardt og han er eksistensteolog. Ifølge ham er kristendommen ikke i besiddelse af en etik/moral men han mener at præsterne igennem historien har skabt en kirkemoral ==>  tids og situationsbestemt. Han mener, at kristendommen ikke kan være etisk da objektive, absolutte regler ikke findes. ==> det peger altid mod det enkelte menneske.
Altså, Gudsriget er den du skaber dig her på jorden. Livet er ikke ens eget og stræber man på at gøre det til sit eget må man isolere sig og leve i helvede.
Gudsriget og helvede er eksistentielle tilstande her på jorden som man selv skaber.
Enten: socialt næstekærlig liv (Gudsrige)  Eller: Følelseskold, egoistisk liv.
Den moderne jødedom:
Menneskesyn: tiltro til mennesket, Ingen frelse for at holde loven. Loven kræver ingen begrundelse.
Vil motivere til forsoning ==> eksistentiel omlægning af dårlig liv.
Livet er en gave, Man er en del af sine omgivelser og isolation (mistro til mennesket) skaber dig et liv i helvede her på jorden, Næstekærlighed,
Gud er med én overalt. Ingen fokus på det næste, evige liv. Fokus på dette liv, at skabe Gudsriget i dette liv.

38. Hvorved adskiller eksistensteologien sig fra eksistentialismen?

Eksistensteologi = Gudgiven ramme af essens indenfor hvilken man lever sin tro ud eksistentialistisk. DVs man kan vælge sit liv gennem sine eksistentielle valg men inden for en essens-ramme givet af Gud
Eksistentialisme = Igennem livsvalg vælger man hvem man bliver. Man har muligheden for selv at skabe sit liv, og skæbnen er et begreb man ikke opererer med.

39. Er Jesu etiske krav opfyldelige?

Jesu etik byggede jvf. Bjergprædikenen (Mat. 5-7) på en radikalisering af Moseloven. Den er uopfyldelig idet den ikke blot sætter regler op for handlingerne, men også for tankerne. Du må end ikke tænke en syndig tanke, og dette er, som vi alle ved, ikke muligt.

40. Hvad er interim-etik?

Man kan kalde interim-etikken for en katastrofe-etik, idet man ud fra den akopalytiske forventning om, at verden går under i morgen ikke så nogen grund til at spekulere i sociale, politiske eller juridiske værdier, men udelukkende investerede i morgendagens frelse: og altså kaste sig ud i, for en - formodet - kort periode, at søge at opfylde Jesu krav om den radikale næstekærlighed og trosspørgsmålet. Da Dommedag og Jesu genkomst imidlertid ikke oprandt, stod man med en etik ingen på længere sigt kunne opfylde og man måtte overlade det til Kirken at skabe et etisk lovkompleks, der kunne styre og sammenholde et historisk religionssystem. Herved kom "De Ti Bud" ind i kristendommen. Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at "De Ti Bud" ikke optræder i kristendommen i " Jesu radikaliserede udgave - men i den traditionelle Jødiske udgave!!!!

41. Giv eksempler på hvor du tror Jesus ville finde den historiske kristendom i strid med hans egne ideer?

Jesus mener at livet er Guds gave og har et positivt menneskesyn. Han mener at lykken findes både på jorden og i det kommende Gudsrige og at mennesket er et. Jesus siger at nåde er for alle.
Pauli og Luthers kristendom laver tingene om og siger at livet er en lidelse og at mennesket er ondt.  Lykken findes kun i himlen og mennesket er delt i to: en ond krop og en smuk sjæl. Paulus siger at nåde er for kristne.

42. Hvorfor kunne Nietzsche finde på at kalde kristendommen for en slavemoral?

Nietzsche mener at mennesket skal tage ansvar for sine egne handlinger, han mente at kristendommen lovede folk fra laveste del af samfundet en plads i himlen, imod hårdt arbejde. Han mener hermed at der arbejdedes for noget man aldrig ville få! Vigtigt: N. mente at kristendommen var en slavemoral, hvor de svageste bandt de stærke med en svæklingemoral: næstekærligheden

43. Hvordan ser kristendommen mennesket i forhold til naturen og med hvilken begrundelse?

Mennesket er sat på jorden for at herske over naturen (1. mosebog) og er den klart overlegen, men stadig er mennesket under og ansvarlig overfor Gud.

44. Hvad er treenigheds-tankens problem?

Treenigheds tanken består af; Gud= Sønnen = Helligånden. Problemet er at der findes kun én gud. Gud kan ikke have en søn, for det ville betyde en deling og derved også en indskrænkning af Guds magt.

45. Hvorfor havde Kristendommen brug for antisemitismen for at kunne etablere sig som selvstændigt religionssystem?

Kristendommen havde brug for antisemitismen for at få folk til at konvertere til kristendommen i stedet for jødedommen. Ved at skabe rygter om at jødedommen havde svigtet Gud og hans folk nu var de kristne. Man skabte derfor myter om jøderne, såsom at de horede, stjal, tilbad Satan, åd deres egne børn osv. – dermed kunne man begrunde sin påstand om at Gud havde kasseret jøderne.

SLUT.
Skrevet af 3.U
Mulernes Legatskole