1) Hvornår levede Buddha Siddhatar Gautama?

Buddha Siddhatar Gautama blev født omkring 560 år f.v.t i en Indisk provins nær Nepal. Buddha Siddhatar Gautama bliver Buddismens grundlægger, da han sætter lærens hjul i gang og viderergiver sin viden om Middelvejen og de 4 ædle sandheder.

· Hvordan blev han genfødt?

Ifølge Buddha legenden befandt Buddha sig inden sin genfødsel i Tushita-hilmen. Buddha bestemmer selv, hvornår, hvor og af hvem han vil fødes. Han vælger dronning Maya til at blive hans mor. Buddha bliver undfanget under en drøm dronning Maya har. Brahmanerne siger at Buddha enten vil blive verdenshersker eller Buddha. Han forældre beskytter han så han kan vokse op og blive verdenshersker.

· Hvordan mødte han lidelsen?

En dag da Buddha er ude og kører en tur i parken, beslutter guderne at tiden er inde hvor han skal oplyses. Han møder en olding, og indser at alting er foranderligt. Han møder en syg mand og Indser at alting er lidelse. Han møder en død mand og indser at alt er forgængeligt. Senere møder han en munk som inspirerer ham til at forlade kone og børn og gå i askese i 6 år. Men han indser dog at dette ikke fører til den sande erkendelse.

· Hvor opnåede han erkendelsen?

Under det hellige figentræ, Bo-træet  i Bodhgaya får han under meditation indsigt i vejen til at slippe for lidelse. Den gyldne middelvej, de 4 ædle sandheder og årsagskæden. Under meditationen frister Mara (Djævlen) Buddha, men han afviser ham.

2) Redegør for væsentlige forskelle mellem Hinayana, Mahayana og Vajrayana:

Religionen Buddhisme inddeles i tre retninger:
Hinayana:  ”Det lille fartøj”
- er elitær, altså kun for udvalgte munke og nonner. Hinayana ser Nirvana som væsensforskellig fra SamSara (Livets hjul). Hinayana er den retning inden for religionen som kommer tætttest på vores opfattelse af religionen!
Mahayana: ”Det store fartøj”
- er ikke elitær, alle kan gennem denne opfattelse opnå budda-natur og gå ind i Nirvana, mahayana er altså for alle, med tilegnet viden gennem klostret. Denne retning ser ikke Nirvana som væsensforskellig fra Samsara. Mahayana er til forskel fra Hinayana mere livsfilosofisk med mere vægt på eksistentialisme end religionen som sådan.
 Vajrayana: ”Diamantfartøjet”
er hverken elitær eller folkelig, men tantrisk. Du kan igennem Vajrayana opnå budda-natur udenom klosterlivet. Et hovedtræk for netop Vajrayana er meditation.

3) Hvad er karakteristisk for en Lama, Bodhisattva og en Tulku?

En Bodhisattva: en buddhist der har opnået buddhanatur, men fravælger at gå ind i Nirvana for at hjælpe andre med at finde vejen til Nirvana. Tulku eller Lama er en anden måde at betegne en levende boddhisattva på.

4) Redegøre for den Buddhistiske forståelse af ”væren”:

I buddhisme er alt en helhed. Alt består af en fælles energi ”ALTET”. Det er derfor udelukket at snakke om ”væren”.

5) Redegør for den buddhistiske ”trosbekendelse”: De Tre Juveler!

De tre juveler består af Buddha (læreren), Dharma (læren) og Sangha (klostermenigheden). Disse tre juveler udgør tilsammen trosbekendelsen.

6) Redegør for de 4 ædle sandheder:

1. Alt er lidelse
2. Lidelsen har en årsag: den 12leddede årsagskæde ( især de tre rodårsager – sindsgifte: uvidenhed – had – begær
3. Der gives en vej ud af lidelsen: Nirvana
4. Vejen ud af lidelsen er den 8leddede gyldne middelvej

7) Redegør for den 8-ledede vej:

Den otte-ledede vej er middelvejen, som viser den ”rette” levemåde eller den rette vej til udfrielsen. Denne vej vil føre til fuldkommen erkendelse og nirvana, som er den oplyste tilstand i sindet. Den otte-ledede vej er altså den, som kan føre ud af livshjulet og lidelsen og ind i den egentlige virkelighed buddha-tilstanden. Den otte-ledede vej består af otte led, som bygges ovenpå hinanden.
De otte led er:

· Den rette anskuelse
- omhandler de fire hellige sandheder. Livet som lidelse må erkendes som indre oplevelse og erfaring.
· Den rette beslutning
-  handler om forsagelse og disciplin. Erkendelse af lidelsen og beslutning om at ville  tøjle begæret og arbejde på udfrielsen
· Det rette ord
- Kontrol med, hvad man siger, så begæret ikke længere er styrende
· Den rette handlemåde
- Forsagelse. De fire første led vil tilsammen føre til det femte led:
· Den rette levemåde
- Handler om at tøjle begæret og opnå at viljen eller handlingerne styres af bevidstheden.
· Den rette stræben
- Viljen og bevidstheden rettes mod karmaen i et forsøg på at få den vendt til det bedste.
· Den rette tanke
- Indre erkendelse af begærets meningsløshed.
· Den rette selvfordybelse
- Fire niveauer af trance. Målet i den fjerde er at kunne opleve og hvile i en forening af helhedens før adskilte poler.

8) Redegør for den betingede sam-opståen = Den 12-ledede årsagskæde:

Leddene består af 12 årsager, som fængsler en skabning i karma og samsaras lænker.
Årsagerne er:
1: Uvidenhed: vi famler os gennem livet, styret af begær.
2: Karmiske dannelser: vi skaber vores karakter, skæbne og karme gennem handlinger.
3: Bevidsthed: Denne skabes af vores handlinger, og findes før hver fødsel, og danner derfor grundlaget for:
4: Sind-krop-kombination, en ny fysisk krop, hvori der er en nær sammenhæng mellem det kropslige og det psykiske, som opdeles i:
5: De seks sanser: tænke, høre, smage, se, føle og lugte.
6: Vores sanser formidler kontakten til genstande, og derved opstår:
7: Følelserne, som “føder:”
8: Livstørsten/ længsel eller begær.
9: Begæret medfører en klyngen sig til genstande, der styrker livets bånd, som bevirker:
10: Tilblivelse - samleje og genfødsel.
11: Efter fødsel følger selvfølgelig:
12: Døden.

9) Redegør for Samsara, Mara, Maya og Nirvana:

Samsara: livets hjul, forestilling om at alt liv er indfanget i et kredsløb,
en livscyklus hvor det efter sin undergang genfødes i et nyt og anderledes
liv indtil det endeligt udfrier sig og indtræder i Nirvana. Reinkarnationens
art determineres af forudgående liv - (karma) < san. - kredsløb

Maya:1. (ind.) gudernes overmenneskelige skaberevne og dæmonernes kraft; i
Upanishaderne: verden opfattet som en illusion, et blændværk 2. (Budd.)
kraft der strukturerer den illusoriske eksistens

Nirvana:  frelsesforestilling hvor bodhisattwaen indgår i den sidste fase,
den endelige udslukkelse; bag begrebet ligger den tanke at livet og
genfødslernes hjul standses hvorved livet og lidelsen endegyldigt er forbi

Mara: er Buddhismens svar på "djævlen". Han holder livets hjul "Samsara".
Det var ham, der forsøgte at friste Buddha da han sad under Bo-træet.

10)  Redegør for karma-begrebet og karma-loven, samt doms-forståelsen:

For enhver buddhist medfører en handling en modhandling. Det er den grundlæggende tanke bag karmabegrebet. Karma betyder at gerninger føder. Ideen med karma er, at hvis du gør noget godt i dit liv får du noget godt tilbage, men gør du ondt får du ondt tilbage.
Når et menneske dør har det ikke mødt virkningerne af alle sine handlinger, og skal derfor fødes på ny for at gøre bod på sine tidligere handlinger. Hver gang vi handler sætter vi spor i sindet, og disse spor er karma. Karma bestemmer i hvilken skikkelse mennesket skal fødes næste gang.
   Når et menneske skal dømmes for sine handlinger, er det ikke dommeren som bestemmer hvilken skæbne det skal have. Dommeren holder kun samvittighedens spejl op foran personen, og personen afsiger derefter sin egen dom. Dommeren kommer fra den indre stemme i ethvert menneske, og er en udstråling af Avalokitesvara, som ved hjælp af kraften fra samvittighedens spejl, kan omforme lidelsen til en rensende ild. Dette bevirker at mennesket kan blive genfødt.

11)  Redegør for hvorfor tilværelsen opfattes som lidelse:

I buddhismen betragtes det fysiske liv som en lidelse, fordi det er ensbetydende med at være bundet til livshjulet. Det der holder mennesket fast i lidelsen er begæret, uvidenheden og hadet, som er uudtømmeligt. I Samsare er alt endeligt, dvs. alt skal mistes.

12)  Redegør for de de 3 rod-årsager til lidelsen:

Rod-årsagerne vises i form af dyr. De tre rod-årsager er uvidenhed, begær og had. Uvidenhed vises som en sort gris. Begær vises som en rød hane. Had vises som en grøn slange. I samsara bider de tre dyr i hinandens haler og får livets hjul til at dreje. Rod-årsagerne er grunden til at mennesket ikke kan bryde livets hjul, da viljen ikke er fri.

13)  Forklar symbolikken i de 6 genfødselsverdener:

I bardotilstanden oplever man lyset fra de 6 genfødselsverdener.
Hvis man bliver tiltrukket af:
- Hvidt lys vil du blive ført til en af himlene og for en stund vil du have noget lykke blandt guderne (gode handlinger)

- Rødt lys vil du blive ført til genfødsel blandt de krigeriske Asuraer.
(misundelse og ærgerrighed)

- Blåt lys vil du finde dig selv igen som menneske.

- Grønt lys bliver du ført til dyreverdenen som er ulykkelig, da den er usikker og afskåret fra den viden, der bringer forløsning. (Tungt og sløvt sind)

- Sløvt gult lys fører dig til åndernes verden.

- Røgsort stråle vil føre dig til helvederne.

14)  Redegør for Skandhaerne og forholdet mellem begærs-styring og bevistheds-styring:

De 5 skandaer:
1. Legemlig form -Det legemlige og sanselige
2. Følelser
3. Forestillinger - tankemæssige forestillinger - fantasi
4. Viljesytringer - handlinger
5. bevidsthed - erkendelse
Handlingerne(4. skanda) bliver styret af de tre første skandaer, nemlig det
kropslige, følelserne og tankerne som alle tre fører til begær.
For buddhisten handler det om at kontrollere sin handlinger ved hjælp af
bevidstheden og viden (5.skanda). Så man igen kan ophæve ens bevidsthed, så
det fører til buddhatilstanden.

15)  Hvad forstås ved ”jeg-illusionen”:

Alle er én, der eksisterer ikke et jeg. Men erkendes det ikke og bliver man ved illusionen om at være et individ, kan man ikke komme i Nirvana. Jeget er en illusion og først når dette accepteres og man opgiver ideen om at være et individ, kan man blive en del af det samlede hele og komme i Nirvana.

16)  Hvad forstås ved subjekt-objekt forholdet og hvorfor skal det opløses?

Når man opnår buddha-natur findes der ikke længere noget der hedder du og
jeg. Man er nemlig en del af en helhed som omfatter alle mennesker. Derfor kan
man ikke være ond imod andre da man da er ond imod sig selv. Du er mig og
jeg er dig.

17)  Redegør for buddhistisk etik – de 10 forskrifter, samt de fire krænkelser:

Budistisk etik:
Alle buddister skal rette sig efter en form for bud i stil med kristendommens. Alle Buddister skal rette sig efter de fem første. Munkeordnen har så yderlige 5
De 10 forskrifter :
Sanghaen (munkeordnen) og lægfolket (alle buddister) bekender sig til De Tre Juveler og skal foruden dette overholde fem forskrifter:
1) Ikke slå noget levende væsen ihjel
2) Ikke stjæle
3) Ikke bedrive utugt
4) Ikke lyve
5) Ikke nyde alkohol
Sanghaen  =  menigheden indenfor Hinayana. Menigheden består strengt taget kun af munkeordnenen. Munkene er afhængige af lægfolket eller ”gavegivere” fordi de, som navnet antyder, skænker klostrene og munkene gaver o. lign. Til gengæld går munkene i ’forbøn’ for lægfolket og uddanner børnene.
Munkeordnen skal overholde yderligere fem forskrifter:
6) Ikke spise på upassende tider
7) Ikke ved dans, parfume, blomsterkranse eller salver tiltrække sig opmærksomhed
8) Ikke bruge høje eller luksuriøse sæder
9) Ikke bruge store og magelige senge
10) Ikke have noget med guld eller sølv at gøre
De fire ”dødssynder”/krænkelser:
Desuden findes fire ”dødssynder” eller krænkelser, der medfører udstødelse fra klostret:
1) Seksuelt samkvem
2) Tyveri
3) Drab
4) Foregivelse af at være mere lærd end man er, dvs. at udgive sig for at være arha (Buddha)
Det er bemærekelsesværdigt at kristendommens budskaber ligger så tæt op af buddhismens som de gør.

KRISTENDOMMENS SAMMENFALDENE BUD:
Det femte bud: Du må ikke slå ihjel
Det syvende bud: Du må ikke stjæle
Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste.

18)  Hvad er synkretisme?

Synkretisme er motivvandring. Man tager noget fra en religion og overføre til en anden.

19) Forklar buddhistisk gudsbegreb idet du forholder dig til flg. begreber: Monoteisme,                                                                                                                                                    Polyteisme og nonteisme:

I buddhismen opererer man ikke med et gudsbegreb forstået på den måde at man tror på én (monoteisme) eller flere guder (polyteisme). Altså, der er en form for nonteisme è ingen gud.
 Da der i buddhismen ingen gud er, så er mennesket heller ikke forpligtet til at gå meget op i begreber som synd, skyld og dommedag. Da der ingen gud er betyder det også, at man ikke skal stå til regnskab for sine dårlige handlinger her på jorden. Det eneste en buddhist må bekymre sig om er Karma-loven, hvor ens handlinger i livet (positive/negative) kommer til at spille en stor rolle.
 I stedet er buddhismen (f.eks. Bön-religionen) naturalistisk, hvor man finder det sakrale og ”guddommelige” i altet.

20) Hvad er stupa?

Oprindelig et gravmonument - Men traditionelt ses de symbolsk ( som de kors man ser i vejkanten i syden for kristendom) som symbol på Buddha, _ de minder en
om hans liv i legemlig form og buddhasindet.  (se iøvrigt s. 66)

     21) Hvad er Palikanon?
Palikanon er den tekstsamling, der er Buddha nærmest i tid (den er en nøjagtig kopi af den pali-tekst, der blev skrevet under Buddhismens første koncil ca. 480 fvt) Den kaldes også for Tripitaka: De Tre Kurve, fordi den er opdelt i tre elementer:
· Vinaya Pitaka: regler for Sanghaen: Munkeordenen
· Sutra Pitaka: beretninger fra Buddhas liv
· Abhidhamma Pitaka: uddybninger af læresætninger
For Buddhister er Palikanon Sutraer, dvs. tekster, der er absolutte sandheder.

       22)Hvor findes Nirvana – i Hinayana – i Mahayana og Vajrayana?

Hinayana betragter Nirvana, som væsensforskellig fra Samsara. Mennesket befries fra lidelsen, ved at opnå en højst mulig visdom og indsigt. Man opnår udslukkelse: Nirvana.

I Mahayana ses Nirvana ikke som væsensforskellig fra samsara. Og Buddha-natur findes i individets indre . = det ægte og erkendte selv

I Vajrayana kan mandlige og kvindelige guruer, opnår buddha-natur uden klosterliv. Ved hjælp af meditation finder man vejen til erkendelsen.

       23) Perspektiver flg. begreber til en anden religion:
· Lidelse
Buddhisme: Livet er en lidelse, og man skal bevæge sig væk fra lidelsen.
Kristendommen: Man skal leve med lidelsen.
· Frelse
Buddhismen: Man bliver frelst når man har opnået erkendelse.
Kristendommen: Man kan ikke blive frelst.
· Dødsforestilling
Buddhismen: Reinkarnation, man genfødes.
Kristendommen: Livet slutter ved døden. Man genfødes til paradis.
· Historie/tidssyn
Buddhismen: Alting går i ring, tingene gentager sig. Intet er endeligt. Cyklisk tidsbegreb
Kristendommen: Start/slut. Lineært tidsbegreb
· Etik
Buddhismen: Den 8-ledede middelvej.
Kristendommen: De 10 bud.
· Genfødsel
Buddhismen: Man genfødes i en af de 6 genfødselsverdener.
Kristendommen: Man genfødes ikke. Dog måske til paradis, men ikke i denne verden/eksistens
· Dommedag
Buddhismen: Man dømmer sig selv.
Kristendommen: Gud dømmer ved dommedag.
· Virkelighed
Buddhismen: Livet er en illusion.
Kristendommen: Virkeligheden er lidelse.
 
       24) Hvad er tantrisme?

Tantrisme: Ritual/teknik (for særligt indviede) hvormed man opnår kundskab/viden. Fra omkring år 500 udvikler det sig til systematiseret lære i Nord-øst Indien. Tantrismens kosmologi bygger på en forestilling om, at universet er en differentieret manifestation af Makro-kosmos.
 

· Mantra?

En mantra er et helligt ord (el. stavelse) der tillægges særlig kraft idet det anses for en manifestation af guddommen. Det bruges ved meditation, hvor man gentager de samme sætninger igen og igen, for at opnå en energi- og bevidsthedsskabende virkning.

· Yoga?

Forskellige metoder til opnåelse af fysisk og mental selvbeherskelse.

· Meditation?

Meditation er en metode til opnåelse af sammenhørighed med tilværelsens grundharmoni eller Altet. Man opnår en tilstand med dyb, årvågen hvile og bevidsthedsudvidelse.

· Chakra?

Chakraerne er 7 såkaldte energicentre:
1) Krone chakra.
2) Pineal chakra.
3) Hals chakra.
4) Hjerte chakra.
5) Solar plexus chakra.
6) Hara chakra.
7) Rod chakra.
Se også s. 18 i Lene Højholt bogen.

· Mandala?

En mandala er en kredsformet symbolsk fremstiling af såvel universet som indre psykiske kræfter i mennesket. Det anvendes som meditationsobjekt i vajrayana-buddhismen. Mandalaerne symboliserer det ordnede kosmos, harmoni og helhed, samt den orden og balance der findes i det sandt oplyste sind. Mandalaerne kan være afbildet på thankaer eller lavet på gulvet af farvet sand.

· Vajra/klokken?

Klokken og vajraen er et symbol for den tantriske polaritet, hvor det mandlige og det kvindelige aspekt forenes. Klokken er det feminine aspekt og vajraen det mandlige. Når munken under ritualet med en bestemt håndsbevægelse bevæger klokken, forenes de to aspekter og helheden skabes.

       25) Er tibetansk buddhisme monistisk eller dualistisk? – Forklar:

Den tibetanske buddhisme er monistisk, hvilket vil sige at staten og religionen er ét.

       26) Hvad er en meditations-Buddha?

Noget man kan identificere sig med når man skal meditere, som en mandala. Den mediterende lærer hvordan man kan overkomme sin egen angst, forvirring og begær således at man ikke længere kan rammes af noget ondt! Man vil derefter også kunne se en dybere mening med de ting som der sker, og derfor også leve med dem.

      27) Hvad er en lama?

En lama er en boddahisatva/tulku. Altså en munk der har opnået buddhanatur, men er pågrund af sit boddhasatva løfte blevet genfødt for at hjælpe andre til at opnå buddhanatur. Det er igennem en lama muligt for et hvert menneske at møde den ikke-duelle virkelighed, og lamaen er derfor den vigtigste form for hjælp til at finde sin buddhanatur.

      28) Hvad er Dalai Lama?

Dalai Lama er den vigtigste af alle lamaer. Han er det religiøse og verdslige overhoved i Tibet og symbolet på hele deres kultur. Han er nu blevet inkarneret som den 14 Dalai Lama.

     29) Hvem var: Songtsen Gampo, Padmashambvah og Den Store Femte?
Songtsen Gampo: sørgede for at de buddhistiske tekster blev oversat til tibetansk
Padmashambvah: Betragtes som den egentlige grundlægger af Tibetansk buddhisme.
 
Den Store Femte: var Lama da Kina invaderede Tibet 1950. På det religiøse område indordnede han alle betydningsfulde embeder i et inkarnationssystem, og han erklærede sig selv for en inkarnation af Avalokiteshvara, som er det aspekt af Buddha, der repræsentere barmhjertighed og medfølelse.

     30) Redegør for statsoraklet, glidefaldet, smøroffer og bedemølle:

· Et statsorakel skal være i stand til at frigøre sin ånd, så templets gud derved kan overtage oraklet og tale gennem denne. Når personens legeme udfyldes af guden, vil han gå i ekstase, hvorefter nogle tjenere placerer et særdeles tungt smykke på oraklets hoved (den fysiske anstrengelse er hovedårsagen til, at disse statsorakler dør i en forholdsvis ung alder). Mediet/oraklet svarer på de stillede spørgsmål, som kan have yderst forskellig karakter (f.eks. angående freden i Tibet, ansættelse af højtstående personer i klosteret osv.). En sekretær noterer svarerne, som for udenforstående ikke synes at give mening. Hvis oraklet igennem længere tid giver dårlige råd, fratages han posten som statsorakel, selvom det jo i princippet er guden, der taler gennem ham.

· Glidefald fungerer ved at en bedende bevæger sig rundt om en hellig bygning. Han/hun ligger sig udstrakt på jorden og måler sin kropslængde, hvorefter vedkommende rejser sig og på ny lægger sig ned der hvor fingerspidserne nåede til. Samtidig hermed siges tilflugtsbønnen:” Jeg tager tilflugt til lama, Buddha, sangha og dharma”. Desuden danner personen et billede i sin bevidsthed, som afspejler vedkommendes symbol svarende til tilflugten. Ved dette ritual modtager personen den kraft, som bygningen, templet eller et andet helligt sted omgiver sig med. Desuden oplever de, at alle de egoistiske strømninger og stoltheden fortrænges/erstattes af ændring i positiv retning og en form for erkendelse i sindet. Den tibetanske forskole kræver at elverne udfører 111.111 glidefald, idet dette ritual er af stor betydning for livet i klosteret.

 
· Smørofferet gives i forbindelse med religiøse fester. Offerkagerne er, som ordet siger, lavet af smør med dekorative mønstre og består af forskelligfarvet smør. Når ceremonien er overstået, deles de mange smørofferkager ud, og det er en udbredt forestilling, at hvis man får en smule af denne kage, vil lykken være med en.

· Bedemøllen er udformet som en cylinder siddende på et skaft lavet af træ eller metal. En påsat kæde gør det muligt at dreje den rundt. Hver gang bedemøllen drejes rundt, anser man det for, at der er blevet bedt alle mantraer, der står udenpå såvel som inden i bedemøllen. Derfor kan man uden videre føre en samtale samtidig med at svinge bedemøllen rundt i luften. Igennem dette ritual mener man, er der skabes en forøgelse af positive strømninger både i sjælen og i omgivelserne.

     32) Redegør for ”fra sind til sind” eller lampeoverleverings-ideen:

Det legendariske og ideologiske grundlag for denne chan/zen-tradition er en esoterisk, dvs. en skjult hemmelig lære, der videregives "fra sind til sind", fra mester til elev. Et spirituelt slægtskab opstår. Senere kommer også en genre indefor chan, der hedder "lampeoverleverings-ideen". Læren og oplysningen videregives, ligesom en flamme kan tænde en anden lampe. Det var sådan, læren blev givet videre frem til Bodhidharmal den 28. indiske patriark, og den første kinesiske chan-patriark.

     33) Hvilken rolle spiller døden i tibetansk buddhisme?

I tibetansk buddhisme dør mennesket ikke, men kun kroppen. Ingen vil gå i Niavana før alle er nået til det stadie, hvor det er muligt. Formålet med den tibitanske buddishme er, at bryde livshjults lænker og blive et med buddhanaturen.
Dette kan opfyldes ved særlige gerninger i livet, men lettest kan det gå til ved døden.
Dvs. at døden forstås ikke som noget ondt eller dårligt som vi fortolker den, men dermed en chance for en ny livs chance, nemlig reinkarnation.
I døden er der igen guder eller dæmoner, som afsiger din dom, men ens karma belyser ens regnskab igennem livet både for det gode og dårlig.

     34) Redegør kort og summarisk for ”den tibetanske dødebog”:

Døden spiller en stor rolle i de tantriske teknikker, da den kan, for dender i forvejen har forberedt sig, føre til udfrielsen. Den tibetanske dødebog beskriver bardotilstanden og giver anvisninger på, hvordan mennesket skal forholde sig i dødsøjeblikket for enten at opnå Buddhanatur eller den bedst mulige genfødsel.

Lamaen læser højt for den dødes sjæl får den størst mulige hjælp: "Bliv ved med at være rolig og klar. Giv ikke efter overfor smerte." Skandhaer spredes og de psykiske aktiviteter er i færd med at træde ind i mellemtilstanden. Først vil Tomhedens farveløse lys komme. Hvis man opgiver enhver tro på et separat selv, vil man blive forløst. Dette sker dog kun for et fåtal. Hvis man går glip af forløsningen i dette øjeblik, tvinges man til at gennemleve en række drømme, både ubehagelige og
behagelige. Alt hvad man opfatter er vision, en ren illusion. 3 ½ dag efter din død vil buddhaer og boddhisattvaer vise sig for dig i 7 dage. Hvis man beder med intens ro og ydmyghed vil man finde sig en bolig i buddhaernes verden. Går du fejl af dette, vil du de næste 7 dage blive konfronteret med de vrede guddomme og Lærens Vogtere. Du vil blive skræmt fra vid og sans. Dette er dog Buddhaer og boddhisattvaer, som har antaget en anden ydre skikkelse. Dette stammer alt sammen fra dit eget sind. Hvis du stadig fortsætter med at føle begær efter at eksistere som et individ, så er du dømt til at vende tilbage til livshjulet. Din dommer er Yama, de dødes konge. Du vil kigge i et Karmas skinnende spejl. Det spejl er din egen hukommelse, og Yamas dom er din egen. På dette tidspunkt vil du, at du er død og så vil lyset fra de 6 genfødselsverdener skinne på dig. Lyset fra
det sted, hvor du vil blive genfødt, vil skinne klarest, men det er din egen karmiske disposition, der bestemmer dit valg. Ved reinkarnationen vil der komme over dig et overmægtigt begær efter sanseerfaringer, som du husker, du har haft i fortiden. Du vandrer forpint af sted i ørkener af
brændende sand. Hvis du prøver at hvile, vil dæmoniske dyr rejser sig for dig og du vil rædselsslagen se dig om efter et tilflugtssted. Overalt vil du se dyr og mennesker i samleje. Hvis du bliver tiltrukket af mændene, vil du blive genfødt som kvinde og omvendt. Gå ikke hen til parrene men i det øjeblik hvor sædcelle og æg smelter sammen vil du besvime. Og så vil du opdage, at du er blevet undfanget som et mennesker eller et dyr.